7876 8672 - Denne side er et produktkatalog og linker til shops med produkterne [email protected]
Vælg en side

Regulator med 1. og 2. trin

Det er denne som gør, at du kan få luft fra tanken og ind i munden og dermed trække vejret under vand. Der findes mange forskellige regulatorer og de udfører alle samme job: give dig luft under vandet. På nogle af dem kan du regulere, hvor hårdt du skal suge ind for at få en mundfuld luft. Nogle af dem er lavet til det kolde vand vi har her nordpå og kan tåle minusgrader. Andre regulatorer er bedre til de varmere himmelstrøg. Et regulatorsæt til dykning er delt op i førstetrin og andettrin. Førstetrin er det, som monteres på flasken, som sørger for, at luften kommer frem til andettrin med det rette tryk. Andettrin er det, som du putter i munden og kan trække vejret gennem. Når man køber et regulatorsæt, skal man have en octopus, som er et ”reserve andettrin”, så du har et ekstra, hvis dit primære skulle gå i stykker mens du dykker og så du også kan hjælpe en anden dykker, hvis han løber tør for luft.

BCD

For at holde sin opdrift i vandet neutral, har du brug en BCD – BCD er en forkortelse for buoyancy control device og er en slags vest du tager på, når du dykker. Luftflasken sættes på BCDen og en slange fra dit førstetrin kobles på din BCD, så du kan puste den op under vandet – og du kan også lukke luften ud igen. Det er ved at fylde luft i BCDen og lukke det ud igen, at du kan kontrollere din opdrift, og dermed sørge for at være neutral i vandet. At være neutral i vandet betyder blot, at du hverken synker eller flyder – du ligger på samme niveau i vandet hele tiden.

Svømmefødder

Det er hårdt at svømme med bare fødder, og i strøm helt umuligt. Derfor bruger man svømmefødder, så man får mere fremdrift og dermed ikke bruger armene. Der er mange forskellige slags svømmefødder – både til dykning, fridykning og undervandsjagt. Der er forskellige udformninger, hårdhed og fodlommer at vælge mellem.

Dykkermaske

Hele idéen med at dykke, er at kunne se den anden verden man dykker ned i – og uden en dykkermaske kan man ikke se ret meget. Som med alt andet dykkergrej, finder der mange forskellige varianter alt efter, hvad man har behov for og hvor mange penge man vil bruge på det. Du kan også få dykkerbriller med indbygget styrke i glasset, så man godt man se skarpt under vand selvom man bruger briller. Jeg anbefaler dog kontaktlinser, som jeg selv bruger, når jeg dykker. Så skal jeg ikke tage hensyn til hvilken dykkermaske jeg kan bruge. På den måde kan man også låne en maske eller købe en ny på ferien, hvis ens egen bliver væk eller går i stykker. Men for dem, der ikke kan bruge kontaktlinser er dykkermaske med styrke i glassene en god løsning.

SMB

Surface marker buoy er en oppustelig ”pølse” som kan markere, hvor du er i vandet. Den bruges for det meste, når man dykker fra båd, og sendes op på sikkerhedsstoppet, så båden kan se, hvor man kommer op. Den fyldes med luft, når du er på dit sikkerhedsstop og har en line i sig, så den ikke bare forsvinder. Når du sender en SMB op, er det vigtigt, at du sørger for ikke selv kan følge med SMBen til overfladen, da det går ret hurtigt – og hurtig opstigning kan give trykfaldssyge, som vi gør alt for at undgå. Den bedste måde at fylde luft i SMBen er at bruge den luft du udånder. På den måde er du stadig neutral i vandet. Og på anden udånding kan du slippe den, og blot sørge for at linehjulet frit kan snurre rundt på din finger, mens SMBen farer til overfladen. Vær klar til at slippe linen hvis den sidder fast og dermed vil trække dig med til overfladen. Det skal lige øves et par gange, så man er tryg ved at bruge den. Man kan med fordel lukke lidt luft ud af sin BCD, så man har negativ opdrift og skal træde vande for at blive på sin dybde mens man sender SMBen afsted.

Dykkerkniv

Dykkerkniven er praktisk at have med, så man kan skære sig fri, hvis man bliver fanget i fiskeline, fiskenet eller andet, der gør at du sidder fast. Den kan også bruges til at skære gammel fiskeline fri, og andet affald fri, så man kan putte det i lommen på sin BCD og smide ud når man kommer på land – det er altid god stil at fjerne affald fra havene.

Våddragt eller tørdragt

Herhjemme er det en kold fornøjelse at dykke – derfor er en dykkerdragt nødvendig (eller i hvert fald for de fleste). Der findes to typer dykkerdragt: våddragten og tørdragten. Våddragten er den enkleste – det er bare at tage den på, og så er du klar. Princippet med våddragten er, at der kommer vand ind i dragten. Dette er koldt lige i starten, men så varmens vandet op af din kropsvarme og da dragten sidder nogenlunde tæt, er der ikke ret meget vandgennemstrømning, og dermed kan du holde varmen i en våddragt. Der er forskellige tykkelser våddragt, og til dykning i Danmark vil jeg anbefale en 7 mm. Når jeg er ferie i varmere lande bruge jeg en 3 mm. Som fungerer fint for mig i vand på min. 24-25 grader. Jo tyndere dragten er, jo mere bevægelsesfrihed har du. En tørdragt er noget anderledes, da den er helt forseglet og dermed slet ikke får vand ind, og du dermed kan have varmt tøj på indenunder. Den sluttes ligesom BCDen til dit førstetrin og dermed styrer du din opdrift med luften i dragten. Jeg har ikke selv en tørdragt, da jeg ikke dykker så meget i Danmark eller det kolde nord. Så jeg nøjes med en 7 mm våddragt.

Bly og blybælte

Med en dragt og en fuld tank har man en del opdrift og dette kan neutraliseres ved at tage noget bly med, når man dykker. Det kan enten være på et blybælte eller i BCDen, hvor nogle af dem har integrerede blylommer. Det gør det noget lettere, da du slipper for at bruge et bælte der kan forskubbe sig på kroppen og give dig en skæv balance i vandet. Med integerede lommer i BCDen er det noget lettere at håndtere, og de sidder samme sted hele tiden.

Dykkercomputer

Der skal holdes styr på, hvor dybt man dykker og hvor lang tid du kan være på din dybde. Det hjælper en dykkercomputer dig med at holde styr på. Den fortæller dig hele tiden, hvor dybt du er, hvor lang tid du kan være din dybde inden du skal have forlænget sikkerhedsstop og hvor lang tid dit dyk har varet. En del kan også håndtere Nitrox, som er en luftblanding med mere ilt end der er i den luft vi indånder normalt. Med Nitrox kan man være længere tid på samme dybde i forhold til at man dykker på alm. luft. Dette skal der så tages højde for, så man ved, hvor lang tid ekstra Nitrox blandingen giver.